Bobles

 
turkis foto Louise

Føler vi med Følesansen?

Ja, det gør vi, men vi gør også så meget andet - og barnets motoriske udvikling er meget afhængig af en velstimuleret og dermed velfungerende Følesans.

Følesansen - som også kaldes den Taktile sans, er det tidligst udviklet sansesystem hos fosteret.

Følesansen bliver stimuleret ved at vi rører ved barnet - og det gælder i alle situationer, hvor vi er direkte i kontakt med barnet - og helt naturligt ved amning og i pusle-/badesituationen samt når vi trøster barnet med lette strøg på ryggen og putter barnet med dynen tæt om kroppen. Det er helt basalt og noget Følesansen higer efter. Det gør barnet trygt og tilpas og gør det klar til næste etape ude i den store følende verden…

Følesansens receptorer er overalt på kroppen særlig koncentreret omkring munden, fingrene og fødderne. Hvilket også er forklaringen på hvorfor de helt små børn skal putter alting i munden, skal røre ved det hele og elsker at blive nusset på tæerne. De mærker simpelthen verdenen….